15 Ridebanen

P: Ved Fur-vejen umiddelbart nord for Hagens Møllebæk (N 56° 36.901', E 9° 2.319')
L: 1,3 km
Markering: Gul

Et skilt viser over til der gamle forsvarsværk ”Ridebanen”, som antagelig stammer fra vikingetiden. På turen rundt i det kuperede terræn er der en flot udsigt

Ridebanen

Ridebanen er et cirkelrundt voldanlæg, højt placeret i de smukke kystskrænter nord for mølleåen. Volden, som er 8-9 m bred, omkranser et område med en ydre diameter på 43 m. Voldstedet er fredet og menes at stamme fra folkevandringstiden i sen jernalder, men dets oprindelse og anvendelse er usikker. Voldanlægget har højst sandsynligt været anvendt som en skanse - en ringborg, hvorfra der kunne holdes udkig over fjorden, det gamle vadested og den vigtige færdselsvej fra syd op gennem Østsalling. Ridebanen kan have fået sit navn, fordi stedet i forbindelse med ”Karl Gustav Krigene” fra 1657-60 har været brugt af de belejrende svenskere, som et sted hvor de tilred deres heste. Ridebanen har visse karaktertræk tilfælles med bl.a. Trælborg vest for Kolding, Troldborg Ring ved Vejle Ådal og Smøl Vold nord for Flensborg Fjord. Det er alle cirkelformede ringvolde placeret nær befærdede færdselsveje.

Gravhøjene

På samme bakkedrag som Ridebanen lå en gruppe på 12 gravhøje, hvoraf de 5 stadig er velbevarede. Ved en udgravning omkring 1900 fandt man spor, der beviser, at området har været brugt som gravplads allerede for omkring 4000 år siden.

Hagenshøj

Hagenshøj er navnet på den største af de 5 velbevarede gravhøje. Hagenshøj er ligeledes navnet på en nærtliggende ejendom.

Ejendommen Hagenshøj var tidligere ejet af Elisabeth og Karl Laursen, som drev hesteopdrættet og træningsstalden Stald Kima på stedet. Danmarks mest berømte travhest Tarok blev født og opvoksede på Hagenshøj. Tarok vandt derbyet i 1976 og nåede at blive Danmarks mest vindende hest inden sin alt for tidlige død i 1981. Tarok ligger begravet på marken nær en af gravhøjene ved gården. Ud over Tarok havde Stald Kima yderligere tre derbyvindere. Vixi Bird i 1977, Duvil 1981 og Macon 1989.

Overdrevsbakker med fredede hulveje

Fra disse bakker er der en flot udsigt over engene ved Hagens Møllebæk og ud over Skive Fjord. Bakkerne er kronede med gravhøje og furede af gamle, fredede hulvejsspor. Tidligere foregik trafikken sydfra til Nordsalling ad disse spor. Vadestedet over bækken lå dengang lige syd for bakkerne. Gravhøjene, hulvejene og skrænterne er flotte overdrev, som græsses af kvier. Her vokser mange karakteristiske overdrevsplanter, fx den flotte guldblomme og den lille Kattefod. De er nu ved at blive så sjældne, at der skal holdes særligt øje med dem. Hvis ikke overdrevene bliver afgræsset, vil de ret hurtigt gro til i buske, så de lave planter forsvinder.

Frodige enge med sjældne planter

For foden af bakkerne og langs bækken er der frodige enge. Her vokser der flere sjældne planter, blandt andet fire arter af fredede orkidéer, herimellem den meget sjældne purpur-gøgeurt. De må selvfølgelig ikke plukkes. De lave planter er helt afhængige af, at der bliver græsset. Hvis ikke, vil arealet meget hurtigt gro til med høje urter og siden pil og birk. Via en låge i hegnet kan man gå ud til strandengene ved fjorden. Her vokser planter, der tåler saltet fra fjorden, f.eks. engelskgræs og gåse-potentil.

Små vandhuller

Her passerer man nogle små vandhuller, hvor der vokser sump-planter blandt andet dunhammer. Her lever også mange frøer og tudser. Omkring stien vokser mange skærmplanter, blandt andet kommen. Man kan nemt kende den på lugten, hvis man knuser frøene mellem fingrene.