22 Skive by, langs åen

Parkering: På P-pladser i Skive

Afmærkning: Nej

Handicapvenlig: Ja

Udgangspunkt fra Turistbureauet på Østerbro 7. Ruten følger Skive - Karup Å. Kortmateriale fås på Turistbureauet.

Skive Å

Skive Å er den største å i det nordvestlige Jylland. Åen fører gennemsnitlig 10 kubikmeter vand pr. sekund gennem Skive by, men vandføringen kan stige til det dobbelte, når det har regnet meget. Nogle gange er vandstanden høj på grund af højvande i fjorden.

Åen transporterer ikke kun vand, men også sand. Temmelig meget sand endda, op mod 30 tons i døgnet. Sandet fremkommer ved, at åen længere sydpå har et mere bugtet forløb, hvorved den eroderer mere sand i brinkerne end den aflejrer.

Vandkvaliteten i Skive Å er fin, og Skive Å er kendt for sin bestand af store havørreder og det gode havørredfiskeri. Som lidt af et kuriosum ses der af og til sæler i åen. Af en eller anden grund har der aldrig været laks i Skive Å.

Habitatområdet

Området er en del af habitatområdet omkring Skive-Karup Å. Der er ca. 260 habitatområder i Danmark, som er udpeget efter EU-habitatdirektivet. Formålet er at sikre truede dyre- og plantearter og sjælden natur. Habitatområdet i ådalen skal bl.a. beskytte odder, grøn kølleguldsmed og flodlampret. Kommunen er i sin forvaltning af området forpligtet til ikke at tillade aktiviteter, der kan forringe forholdene for disse dyrearter

Skive Enge (Frederiksdal)

I midten af 1900-tallet blev Skive Enge brugt til kreaturgræsning og høslæt. I sensommeren kunne man dengang se høstakke, og storken gik i engene og tog snog, hugorm, frøer og tudser. Efterhånden som kreaturgræsning og høslæt blev besværlig og urentabelt ophørte driftsformen. Engene groede til med rørskov og tuegræs.

I 1940’erne ønskede nogle ejere i ådalen at regulere åen ved at lægge den i kanal langs med jernbanen, som dengang lå syd for åen. Heldigvis blev der gennemført en fredning af Skive Enge. Fredningen dækker et areal på 63 hektar og har til formål at bevare åen med dens slyngninger af hensyn til udsigten fra byen.

Skive Enge (Frederiksdal) præges af høje vand- og sumpplanter. Gulgrønne felter med pindsvineknop og høj sødgræs veksler med blågrønne partier af dunhammer, samt store rørskovsarealer af tagrør. Man kan også finde forekomster af kæruld, star, bukkeblad og gul iris. Skive Kommune foretager naturpleje i dele af Skive Enge, hvor vegetationen bliver slået maskinelt for at holde krat af pil og birk nede.

Stier

Skive Ådal er et vigtigt åndehul for Skive by med mange mu­ligheder for at opleve naturen. Kommunen har med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet udbygget tilgængeligheden til Skive Å og ådalen med et net af stier, der gør det muligt at vandre og cykle i den brede ådal.

Der er ca. 11 km stier i nærområdet omkring Skive Å. Skive Kommune passer stierne med grus, så de er farbare året rundt (undtaget ved meget højvande).

Fuglelivet

Året rundt er der rig mulighed for at følge fuglelivet i Skive Ådal. I foråret 2010 byggede Skive Kommune 2 fugletårne i ådalen, hvoraf det ene, der ligger nord for åen, er med han­dicapvenlig adgang.

Om foråret i yngletiden ses fuglene ofte parvis. Grågåsen er en af de første som har unger, og fra sidst i april kan man se de første gæslinger. I april ankommer også de første trækfugle sydfra. Fra maj måned kan man høre nattergalens kraftige sang, især i de mørke timer. Derimod er det ikke ofte, at nat­tergalen ses, da den gemmer sig i løvet på træer og buske og er godt kamufleret.

Over rørskoven svæver rørhøgen, på engen græsser pibeæn­derne, og skrigene fra en flok hættemåger kan høres langt væk. Hører man et ”grisehyl” fra rørskoven, er det oftest vandriksens karakteristiske kald. Den høres langt oftere end den ses. Det gælder også for rørdrummen, der som regel kun ses frit fremme i isvintre. Rørdrummen har også en speciel stemme, idet den lyder, som når man puster i en tom glasflaske.

Om efteråret trækker mange ynglefugle fra nord til Danmark for at overvintre eller trække videre syd på. Det gælder f.eks. sangsvanen med det gule næb, som stort set kun ses i Danmark om vinteren. Forskellige mejser, såsom blåmejse, musvit og halemejse ses i hegn og i haver, hvor der fodres.

Mejserne samles i flokke om vinteren for at søge føde sam­men, og en samlet flok kan også bedre holde øje med, at de ikke bliver bytte for rovfugle og rovdyr. Tårnfalken ses ofte ”muse” på svirrende vinger, hvor den står stille i luften på udkig efter bytte.

Fiskepladser

Kommunen har anlagt 3 handicapvenlige fiskepladser med let adgang for folk, som normalt har svært ved at færdes langs åen. Skive Å er berømt blandt sportsfiskere i hele Europa for sin bestand af havørred. Når fredningstiden ophører med udgangen af februar, står lystfiskere i hundredvis langs åens bredder i håb om at fange en flot fisk.