27 Håsum Enge

P: Ved Håsum Kirke (N 56° 34.792', E 8° 50.867') eller Lægårdvej (N 56° 34.380', E 8° 50.046')
L: 10,3 km
Markering: Gul

Der er opsat informationstavler flere steder på ruten, og i udkanten af Bustrup Skov er der opstillet fugletårn med udsigt over det åbne terræn med et rigt fugleliv, og der er ligeledes et fugletårn ved Sdr. Lem Vig, Landskabet omkring Håsum er formet af istiden for ca. 12.000 år siden.

 

Håsum Kirke

Håsum Kirke er en typisk romansk kirke fra perioden omkring 1050-1100. Kirkebygningen bestod tidligere af skib, kor og apsis, men apsis er for længst nedrevet, og et sengotisk tårn i vest, samt et våbenhus mod syd fra slutningen af 1800-tallet, er kommet til. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Flere af kirkens kvadre bærer spor af ildebrand. En tilsvarende hændelse langt tilbage i tiden er sandsynligvis også årsag til, at koret ligger usædvanligt skævt i forhold til skibet. På kirkens nordside ses et tilmuret indgangsparti med en bemærkelsesværdig søjleindgang. Tilsvarende findes et tilmuret indgangsparti på kirketårnets sydside. Indgangen førte i sin tid ind til en begravelsesplads for slægten Glob, der ejede Vellumgård. Bag Håsum Kirke ses kæmpehøjen „Klokkehøj".

Fiskesøerne i Håsum med røgeri

I centrum af stiforløbet er der mulighed for at fiske og nyde naturen ved Fiskesøerne i Håsum. Området består af 1 børnesø og 2 store søer med borde og bænke samt et lille informationshus. I gårdbutikken kan der købes fiskegrej, slik, kaffe m.m. Fra eget røgeri sælges nyrøgede fisk, og i sommerperioden sælges friskfangede fladfisk.

Håsum Enge

Landskabet omkring Håsum er formet af istiden for ca. 12.000 år siden. På nordsiden af landevejen Skive - Håsum ses et udpræget morænelandskab med bakker og frugtbare marker. På sydsiden ligger Håsum Enge, der hovedsageligt består af flade og mere sandede områder dannet af smeltevandsaflejringer. Området lå i stenalderen under havets overflade, men den efterfølgende landhævning og tilgroning har dannet de karakteristiske flade engområder, der gennemskæres af Trævel og Vellum Å. De store engarealer har gennem tiden været - og er stadig - græsningsområder for kreaturer og får. Området har desuden et rigt fugleliv, hvor det bl.a. er muligt at iagttage mange arter af rovfugle.

Kjærgårdsholm Avlsgård og voldsted

Oprindeligt rummede Håsum Sogn 2 selvstændige hovedgårde, Vellumgård og Kjærgårdsholm, hvis historie kan dateres tilbage til henholdsvis 1300-tallet og 1400-tallet. De to gårde blev i 1545 sammenlagt. I 1693 købte en af datidens store godssamlere, Christen Christensen Linde, Kjærgårdsholm. Christen Linde inddrog den nu helt forsvundne landsby Vellums jorder i Kjærgårdsholms drift. Efter hans død i 1706 overtog sønnen, Niels de Linde, godset, som han ombyggede til et stort trefløjet gods. I 1880’erne blev den daværende hovedbygning erstattet af nye bygninger sydvest for de gamle. Det gamle voldsted kan endnu ses i området lidt vest for Holstebrovejen. Her findes grøfter efter bygningsfundamenter, ligesom der mod nord, vest og syd stadig kan ses vandfyldte grave. I 1757 oprettede de daværende ejere af Kjærgårdsholm, Jørgen Hvass og Maren Loss, et såkaldt hospital i Håsum, der bl.a havde til formål at tildele kost og logi til godsets tidligere ansatte. Huset, hvorfra dette foregik, eksisterede helt op til 1951. I dag eksisterer Håsum Hospital som et fundats fra 1757, hvorfra der hvert år uddeles et legat til værdigt trængende i Håsum. I dag er driften på Kjærgårdsholm baseret på Angus-kvæg. Angus er en hårdfør kvægrace, der oprindeligt var hjemmehørende i Skotland. Kvæget kan gå ude hele året og sættes ikke på stald om vinteren. Kvægets afgræsning er med til at bevare Håsum Enges karakteristiske landsskabsform, samtidig med, at naturværdien øges i kraft af de mange varierende levesteder, afgræsningen skaber.

Sønderlem Vig

Som navnet indikerer, var søområdet engang en vig eller en sidefjord til Limfjorden. Aflejringer fra fjorden medførte imidlertid, at Sønderlem Vig efterhånden blev afsnøret og omdannet til en stor ferskvandssø med et enkelt udløb i Venø Bugt. I engområderne omkring Sønderlem Vig vokser fredede arter af gøgeurt og den sjældne kærfnokurt. Der er store rørsump-arealer omkring Sønderlem Vig med et meget rigt fugleliv, der er registreret flere end 130 fuglearter. På en gammel møllestub er der lavet et fugletårn, der giver mulighed for at observere det rige fugleliv.

Bustrup Hovedgård

Bustrup skal oprindeligt have omfattet to gårde, den ene i Ramsing Sogn, den anden i Lem Sogn. I 1454 skrives der om familien Krabbe, den første kendte ejer til Bustrup. I lange perioder op gennem historien ejede Krabbe slægten fortsat godset. Under Grevens Fejde i 1534 blev Bustrup, i lighed med mange andre herregårde, brændt ned. Den nuværende hovedbygning, et trefløjet, grundmuret anlæg i ét stokværk, er opført omkring 1770 i kammerråd Peder Skows tid. Gården er præget af en ombygning med kamgavle i slutningen af 1800-tallet. Bustrup er nu omdannet til skole- og uddannelsescenter bl.a. med en omfattende ombygning af lokaler tegnet af arkitekt Jan Utzon.

Galgebjerge

Galgebjerge er et højt beliggende område syd for Bustrup med en flot udsigt over området.